I forhold til
Institutionens pædagogik siger de at de er meget inspireret af den
skandinaviske pædagogik. Børnene har fri mulighed hver dag for at vælge hvad de
vil lege. Pædagogerne fremhæver dog nogle mulige aktiviteter de sammen har
besluttet at sætte i fokus. De mener at fri leg er med til at fremme børns
fantasi samt selvstændighed.
I institutionen er der ansat Teachers (funktion = pædagog), Early years
educators(funktion = pædagog medhjælper) og Learning support assistants.(funktion
= støtte pædagog til børn med specielle behov) Det er disse mennesker der
varetager pædagogens ansvars områder i England. I specielle tilfælde henter de
hjælp fra andre faggrupper udefra i form af tale pædagoger, fys. osv. Der er
flere måder at tage disse tre uddannelser på. Typisk tager Teacher uddannelsen
2 år. De andre kan tages på mindre tid, men der er mulighed for at
videreuddanne sig ved at tage kurser. Forskellen på pædagog og Teacher kan ikke
kun ses på varighed af uddannelse, men også på jobmuligheder efterfølgende, en
Teachers målgruppe er meget snæver, under deres uddannelse vælger de en
målgruppe som f.eks. 0 til 6 år. Det er så kun den alder de har mulighed for at
arbejde med, medmindre de videre uddanner dig. I institutionen arbejder de ud
fra noget der hedder curiculum. Det kunne
sammenlignes med vores læreplaner. Ud fra denne curiculum har institutionen udarbejdet et hæfte, hvor emner som personal, social,
emotional, physical development mm. Indgår. Hver torsdag er der planlægnings
møde, hvor der bliver valgt 6 nye børn til at være fokus børn og aktiviteterne
ude og inde for ugen bliver valgt efter deres behov. Børnene der ikke er fokus
børn har mulighed for at deltage i de udvalgte aktiviteter eller vælge noget de
selv finder på.
De ligger stor vægt på selvstændighed og planligger oftest aktiviteter ud
fra dette koncept. Deres mål er at gøre børnene i stand til at tage vare på og
beskæftige sig selv inden de sender dem videre i skole. Målet mener de at
børnene vil opnå via den fri leg, samt de aktiviteter som de i løbet af dagen
giver børnene mulighed for at deltage i. Børnene skal blandt andet selv tage
stilling til hvad de vil fortage sig i løbet af dagen og dermed aktivere og til
en hvis grad klare sig selv.
Jeg mener at fri leg
både kan styrke fantasien og selvstændigheden, men jeg mener også at den kan
overse nogle børn der har brug for lidt ekstra støtte og struktur i hverdagen.
Børnene bliver tilbudt mange aktiviteter i løbet af dagen, men det lader ofte
til at børnene har svært ved at beslutte sig for noget og når de endelig har
taget et valg, har de svært ved at fordybe sig i aktiviteten fordi deres øje
fanges af en ny. Jeg er bestemt ikke imod deres pædagogik der siger fri leg,
men jeg mener at der bør findes en balance, mellem den fri leg samt nogle voksen
styret aktiviteter, hvor der tilbydes støtte til de børn der har svært ved at
vælge hvad de vil foretage sig. Derudover mener jeg at det ville gavne nogle af
børnene, hvis de havde delt deres fælles areal op så der var mulighed for at
børnene og at man selv kunne fordybe sig om et projekt, aktivitet eller emne. Noget
der har gjort et indtryk på mig er at mange af deres børn fra en ganske ung
alder udviser en selvstændighed på mange områder og ofte taler som om de var
ældre end de er, men jeg går ud fra at det er en nødvendighed siden de bliver
sendt i skole, i en alder af 4 år. Noget andet der har gjort et indtryk er
deres åbenhed og dyrkning af forskellige sprog. Jeg kender til flere
institutioner i Danmark der siger at børnene kun må tale dansk. Men her
opfordre de børnene til både at benytte engelsk samt deres eget sprog og har
redskaber som bøger der er oversat til mange forskellige sprog som børnene kan
læse i institutionen eller tage med hjem, hvilket er en skøn mulighed for både
børn og forældre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar