Menneskesyn/udviklingssyn


Dette er et svært punkt at udfylde, da personalet samt leder ikke selv er i stand til at udtrykke hvem eller hvad de arbejder ud fra. Ifølge Henriette Mathiasen er de aktiviteter pædagoger vælger at udfører med børn et grundlag for det menneskesyn institutionen har, men under et møde med vores leder, spurgte jeg ind til deres menneskesyn og arbejdsmetoder, men det eneste hun kunne sige var at hun ikke mener at de arbejder efter et specifikt syn eller teori. De arbejder ud fra hvad de mener er rigtigt og så følger de deres curiculum. Siden det ikke har været muligt at skaffe deres syn på dette punkt, kan jeg kun bidrage med mit eget, som jeg har erhvervet via observationer.


Den institution jeg arbejder i er efter min mening og erfaring på mange måder lig de institutioner jeg har arbejdet i på den danske jord. Synet på børnene er, at de er ses som individer, men som individer i en gruppe. Måden de tilrettelægger hverdagen for børnene og den måde de agere med børnene leder mig til plantons menneskesyn der henviser til at vi er født med iboende kvaliteter der igennem barnets dannelse opdages. På denne institution får børnene rig mulighed for at opdage de kvaliteter de måtte besidde da de igennem dagen bliver introduceret overfor mange valgfrie aktiviteter. Aktiviteterne danner rammen for dagen, men børnene beslutter selv hvad de ønsker at deltage i. De mange forskellige aktiviteter i løbet af dagen giver børnene mulighed for at udforske egne evner samt grænser. Da de ligger stor vægt på selvstændighed hos børnene, vælger de i aktiviteter og i hverdagen at gå bagved barnet og lader barnet udforske og fastholde styringen.

Når børnene fylder 4 år skal de i skole og det er vigtigt at de i den alder er i stand til at aktivere sig selv samt til en vis grad er i stand til at tage varer på sig selv, i forhold til at de selv kan tage tøj på, gå på wc, håndtere konflikter, have en viden jeg aldrig har hørt fra en 4-årig mm.. meget bliver forventet af dem trods de er så små og det ses tydeligt at børnene forsøger at leve op til de forventninger som de voksne har. Mange af børnene taler som om de er gammelkloge voksne og flere lader til at have vanskeligheder ved at bruge deres fantasi tilsyneladende fordi de tror de andre børn vil grine af dem. Nogle vil slet ikke lege med de andre, men kun snakke med de voksne hele dagen. Jeg ved at børn er forskellige, men dette virker anderledes end forskellige personligheder. Dette kan føles som om man befinder sig i en omvendt verden, men det er muligvis prisen for denne selvstændighed og store krav i så ung en alder.

Børn med specielle behov er børn som bliver budt velkommen her på institutionen, de får hver en kontakt person der følger dem i løbet af dagen og sørger for at give dem de samme muligheder for udfoldelser og udforskning som de andre børn.

The Dorothy Gardner Centre ligger stor vægt på at støtte familier som en helhed de ønsker at børnene såvel som forældrene udvikles. De forsøger at hjælpe dem til at fjerne barrierer som udfordrer dem til hverdag. De hjælper til med at uddanne forældre og gøre dem i bedre stand til at støtte deres børns udvikling.

Det overstående er baseret på observationer samt samtaler med nogle fra personale gruppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar