Mit pædagogiske projekt


                                                           Mit pædagogiske projekt



I løbet af denne sidste praktik har jeg i gang sat mange aktiviteter med forskellige formål, nogle større og længere varige end andre. En af mine større projekter var mit foto projekt som jeg har valgt at beskrive her i denne blog.



I den nursery jeg arbejder i er hovedparten at børnene tosprogede. Da jeg begyndte var der en håndfuld børn i alderen 2-3 år der også lige var startet og skulle til at udvikle engelsk som deres andet sprog. Disse børn sagde ikke så meget og legede oftest alene.



Jeg forhørte mig hos personale samt leder om de foretog sig nogle specifikke øvelser eller aktiviteter sammen med de børn der skulle udvikle deres andet sprog. Hun sagde at det gjorde de ikke, hun sagde at de lærte sproget igennem hverdagen. Selvom jeg er enig i at børn lærer meget af hinanden skal man også være opmærksom på at det ikke er alle børn der er lige frembrusende og selvsikre når de skal lege med andre. Jeg fortalte min leder samt personale om mit projekt og de syntes at idéen var god. Mit projekt skulle sætte fokus på sprog tilegnelse og forsøge at skabe nye relationer blandt børnene.



Jeg lånte et kamera på min institution og udvalgte en håndfuld børn jeg mente ud fra mine observationer kunne få nytte af mit projekt. Som studerende i englang må man ikke være alene med børnene og det var ikke altid til at de ansatte kunne gå fra og hjælpe så jeg måtte derfor sørge for at udforme mit projekt så alle kunne deltage, men stadig være opmærksom på at mine fokus børn blev inkluderet.



Min plan var at lade børnene tage billeder på egen hånd af det de har lyst til og dernæst snakke om deres billeder og til sidst ville jeg i fællesskab med børnene udvælge 10 billeder og lave det til et memory game



Projektet forløb over 3 uger. I den første uge tog jeg kameraet frem hver dag og spurgte børnene om de ville tage billeder og det gjorde de på skift. De tog billeder af alt lige fra legepladsen til hinanden. Den næste uge var det blevet en meget populær aktivitet, hvor børnene selv kom til mig og spurgte om kameraet, vi brugte meget tid på at snakke om billederne, hvad der var i dem hvorfor de var tage mm.. Den tredje uge udvalgte vi 10 billeder og lavede et memory game som vi spillede hele ugen.






jeg måtte dække de billeder hvor man kunne se børnenes ansigt med papir, da det ikke var tilladt andet.









Projektet er gået rigtig godt. Det var en meget populær aktivitet og mange ville deltage, der i blandt mine fokus børn. Jeg gav de større børn ansvaret for at lære de mindre børn om hvordan man bruger et kamera. Denne beslutning gav pote, da de store hurtig knyttede sig til de små og omvendt. Det udviklede sig hurtigt til en lille fast gruppe der deltog hver dag og ofte stod tre af de store og to af de små og ventede på mig om morgenen, så de kunne fortsætte hvor de slap dagen før. De tog mange billeder af hinanden og havde talrige samtaler om billedets indhold og hvordan billederne var anderledes fra hinanden. Et par af børnene var stille under hele forløbet, men jeg kunne se de lyttede med iver. Et par stykker syntes at udvikle mere selvsikkerhed som dagene gik og de følte sig velkommen blandt de større børn som lod til at nyde deres rolle som teachers. Udbyttet af denne aktivitet varierer naturligvis for børnene, men for nogle opstod der nye relation blandt de større og de mindre børn som stadig holder i dag. Denne aktivitet gav de mindre børn der ikke var i stand til at starte en leg eller indgå i en på egen hånd en chance for at være sammen med andre, mulighed for at indgå i et fællesskab, hvor man kunne lytte, lære og bidrage uanset ordforråd. Skulle jeg lave dette projekt igen ville jeg ændre et par ting.  

Jeg tror at mine fokus børn ville have fået meget mere ud af denne aktivitet, hvis dele af aktiviteten havde foregået i et separat lokale, og givet os mulighed for at snakke mere om billederne i ro og fred uden distraktioner, jeg ville også have udvalgt et antal børn, da det kan være svært for de små at forholde sig til så mange på en gang.

Jeg ville ligge nogle af de billederne børnen selv have taget ind, men det kamera jeg lånte blev brugt af flere i institutionen og da alle tog billeder slettede de gamle og dermed mine så i må tage til takke med billederne af huske spillet som også består af billeder som børnene selv have taget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar