Arbejdskulturen på denne institution er i stor grad præget af rutiner og regler. (ingen afvigelser) Alle ugens dage er fastlagte af et ugeskema som skal følges til punkt og prikke. Helt ned til de små minutter. Det er først i deres ferier at der afviges en lille smule fra skemaet, da der ikke er så mange børn på institutionen i disse perioder. Flertallet af Englands børn og ungdom går på institutioner, hvor de har ens uniformer på, blandt andet for at vise hvor de hører til (om det er privat skole eller ej. det ses oftest på farverne) men det er bestemt ikke en del af kulturen i denne institution, der kommer børnene i alm. hverdagstøj.
Jeg har i praksis foretaget nogle observationer på institutionen og lagt mærke til et par ting der har gjort indtryk på mig. I hverdagen er jeg stødt på nogle forskelligehder i forhold til, hvad jeg kender fra den danske praksis. Jeg har flere gange observeret at børn i denne institution sjældent får lov til at udtrykke deres følelser når de er triste/negative. Jeg har ved flere lejligheder oplevet at børn der begynder at græde får at vide at de skal stoppe og at det ikke er nødvendigt, hvor jeg derimod på de institutioner jeg har kendskab til i danmark oplever at børn skal have lov til at udtrykke både glade såvel som triste luner. (Hvilket jeg er enig i. Børn skal have lov til at udtrykke sig og føle de forskellige sider af følelses registreret)
Jeg ved ikke om denne næste ting er en del af den engelske kultur eller bare en del af denne institution, men det virker som om de er bange for at give ansvar til andre. Som studerende er det ved lov ikke tilladt at være alene med børnene, de siger at det er på grund af sikkerhedsmæssige hensyn til barnet og den studerende selv og det kan jeg sagtens godtage for jeg er naturligvis i stand til at planlægge aktiviteter som alle kan deltage i, men udover det virker det som om de ikke er meget for at overlade noget til de studerende, hvis et barn feks slår sig minimalt( altså bare en lille skramme) og du er den første til stede"at the place of the crime" kommer de ofte løbende og tager over. De siger de at de nok skal tage sig af det, for det hele skal jo skrives ned, de behandler den mindste skramme som havde barnet mistet en arm.Det er ikke så meget om skrammen er stor eller lille jeg tænker på, men mere hvordan de behandler deres studerende, misforstå mig ikke, der findes mange venlige mennesker i denne personale gruppe, men man skal være opmærksom på at man som studerende her på denne institution let kan blive overset, blandt andet fordi vi er så mange, i øjeblikket er vi 10 studerende. Man bliver nød til selv at tage fat og være kreativ. Det er vigtigt at bringe egne idéer til bordet for de giver ikke ved dørene, de har alle et område at passe og er ikke meget for at dele, du bliver nød til selv at finde på ansvarsområder/aktiviteter/projekter der er dine og så stå fast ved det. De lytter gerne til nye idéer og har også taget mange af mine og benytter sig af dem i hverdagen, men man skal bare være villig til at ytre sig.
Denne institution er ikke domineret af nogle specifikke grupper, da der både er velhavende og mindre bemidlede familier og familier fra forskellige kulturer. Jeg fristes til at sige at institutionen til en hvis grad spejler byen den befinder sig i, da London ligeledes består af forskellighed i blandt andet udseende, stil og tro. I Institutionen ligges der stor fokus på at der skal være plads til forskellighed blandt både børn, personale samt forældre.
Jeg har i praksis foretaget nogle observationer på institutionen og lagt mærke til et par ting der har gjort indtryk på mig. I hverdagen er jeg stødt på nogle forskelligehder i forhold til, hvad jeg kender fra den danske praksis. Jeg har flere gange observeret at børn i denne institution sjældent får lov til at udtrykke deres følelser når de er triste/negative. Jeg har ved flere lejligheder oplevet at børn der begynder at græde får at vide at de skal stoppe og at det ikke er nødvendigt, hvor jeg derimod på de institutioner jeg har kendskab til i danmark oplever at børn skal have lov til at udtrykke både glade såvel som triste luner. (Hvilket jeg er enig i. Børn skal have lov til at udtrykke sig og føle de forskellige sider af følelses registreret)
Jeg ved ikke om denne næste ting er en del af den engelske kultur eller bare en del af denne institution, men det virker som om de er bange for at give ansvar til andre. Som studerende er det ved lov ikke tilladt at være alene med børnene, de siger at det er på grund af sikkerhedsmæssige hensyn til barnet og den studerende selv og det kan jeg sagtens godtage for jeg er naturligvis i stand til at planlægge aktiviteter som alle kan deltage i, men udover det virker det som om de ikke er meget for at overlade noget til de studerende, hvis et barn feks slår sig minimalt( altså bare en lille skramme) og du er den første til stede"at the place of the crime" kommer de ofte løbende og tager over. De siger de at de nok skal tage sig af det, for det hele skal jo skrives ned, de behandler den mindste skramme som havde barnet mistet en arm.Det er ikke så meget om skrammen er stor eller lille jeg tænker på, men mere hvordan de behandler deres studerende, misforstå mig ikke, der findes mange venlige mennesker i denne personale gruppe, men man skal være opmærksom på at man som studerende her på denne institution let kan blive overset, blandt andet fordi vi er så mange, i øjeblikket er vi 10 studerende. Man bliver nød til selv at tage fat og være kreativ. Det er vigtigt at bringe egne idéer til bordet for de giver ikke ved dørene, de har alle et område at passe og er ikke meget for at dele, du bliver nød til selv at finde på ansvarsområder/aktiviteter/projekter der er dine og så stå fast ved det. De lytter gerne til nye idéer og har også taget mange af mine og benytter sig af dem i hverdagen, men man skal bare være villig til at ytre sig.
Denne institution er ikke domineret af nogle specifikke grupper, da der både er velhavende og mindre bemidlede familier og familier fra forskellige kulturer. Jeg fristes til at sige at institutionen til en hvis grad spejler byen den befinder sig i, da London ligeledes består af forskellighed i blandt andet udseende, stil og tro. I Institutionen ligges der stor fokus på at der skal være plads til forskellighed blandt både børn, personale samt forældre.
Dette kan blandt andet ses ved deres tydlige fokus på sprog. Mange af forældrene er stadig ved at lære det engelse sprog og derfor tilbyder institutionen undervisning i engelsk til de forældre der måtte ønske det, endvidre bliver der arrangeret ture til nær liggende bibliotekker hvor børn og forældrene kan deltage. De kan hører historier, side og læse sammen med deres børn og blive medlem af bibliotekket så de kan være i stand til at låne bøger med hjem. Mange af pædagogerne der arbejder på institutionen kan tale sammen med børn og forældre på deres modersmål, hvilket giver mange af forældrene en tryghed når de skal aflevere eller hente deres barn/børn. I kælderen har de opført et bibliotek som er dedikeret til at hjælpe børn med deres styrke deres engelsk kundskaber såvel som deres modersmål. Der findes bæger på mange forskellige sprog.
De gør meget for at vise at de respekterer de forskelligheder der måtte være i f.eks. børnenes religion, blandt andet ved at sørge for at der ved frokost altid er en vegetarisk version af maden som bliver serveret for børnene, så dette ikke komprimerer deres tro. De forsøger også at holde forskellige højtider i live. Før i tiden prøvede institutionen at dække så mange traditioner som muligt, men da de synes at denne viden blev for overfladisk, valgte de derefter kun at afholde de traditioner som var relevante for børnene og deres kulturer. Ved disse lejligheder forsøger personale at inddrage forældre.
I forbindelse med de forskellige højtider, såsom påske, bliver der lavet workshops for børnene, hvor de igennem leg lærer om de forskellige højtider. Familier bliver altid inviteret til at deltage og komme med deres viden omkring de forskellige højtider. Derudover har vi et område (home corner) i institutionen som er dedikeret til de forskellige kulturer og traditioner.
Ledelsen på stedet har indflydelse på personalet, i form af ansættelse og afskedigelse, men har ingen indflydelse på den daglige praksis, i form af aktiviteter mm. Det er personalet der planlægger hverdagen, hvor de følger deres curiculum de får uddelt af west minister.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar